I lørdags kørte jeg DM i Fredericia på distancen 1500-40-10, og det var samtidig den fjerde afdeling af Danske Invest DM Tri Serien. Jeg var ikke umiddelbart helt vildt tændt på at køre ræs, for det var en del af en hård træningsuge, ingen form for nedtrapning eller noget, da prioriteten er at toppe til DM på ½ Jernmand i Aalborg om 2 uger. Så jeg var træt, lige efter planen. Read on →

Alt det der ikke står i stævnehåndbogen; en guide til nye triathleter. Formen er god, distancerne og disciplinerne er trænet og afprøvet og overkommelige hver for sig, udfordringen ligger i at sætte dem sammen til en helhed på løbsdagen, og at performe på det niveau man nu har. Nemt nok, ikke? Nej. Det er faktisk ret svært, så her er hvordan jeg gør det på op til ½ Ironman distance, og størstedelen af tingene vil faktisk være det samme for en hel Ironman. Read on →

Så oprandt dagen for årets første lange event, Buresø 111. Samtidig var det første gang nogen sinde på distance 1000 m svømning, 100 km cykling og 10 km løb. Et meget cykeltungt triathlon. Vi var taget over for at besøge noget familie på Amager nogen dage, og det var praktisk da checkin lukkede kl. 08:15, næste umenneskeligt at nå fra Randers, omkring 3½ times kørsel væk. Vi var fremme i god tid omkring 07:30, checkede ind og fik stillet an. Read on →

Jeg fik en TREDJEPLADS i M40-44! Fuck yeah! Og ja, jeg fik også tidligere en andenplads til Mariagerfjordtri, men her var det til en afdeling af DM Triathlon Serien, iTryToFly i og ved Furesøen på den lange 1500-40-10 distance. En størrelsesorden til forskel i prestige efter min mening, og i Mariagerfjordtri var det kun førstepladsen der blev kaldt op, så der var ikke nogen podieoplevelse i det for mig. Men, for nu lige at spole lidt tilbage og få en rigtig løbsberetning fra starten af, så startede jeg lørdag sidst på eftermiddagen med den lange køretur over til min Far og hans kones hus i Farum, 10 minutters kørsel fra starten. Read on →

Jeg tabte til Michael Rothmann, og blev nr. 2 i M40+ klassen. Men jeg vandt troen på at jeg kan vinde, selv om det “kun” er en lille konkurrence med 400 m svømning, 17,87 km cykling og 4,68 km løb (GPS distancer fra min Garmin). Ifølge de officielle resultater blev jeg nr. 4 af alle, 1:13 efter vinderen, og 0:09 efter vinderen af min aldersgruppe. Alle M40+ atleter startede i samme heat, så det var meget nemt at vide hvor man lå. Read on →

Klassikeren Holstebro Triathlon, nærmest det uofficielle klubmesterskab i Randers Freja Triathlon, blev kørt i dag på distancen 650 m svømning, 30 km cykling og 7 km løb. Vejret var dejligt, omkring 13-14ºC, 3-5 m/s vind og lidt halvskyet, så alt i alt meget hurtigt vejr. Svømningen foregik i svømmehal i 50 m bassin, og jeg var den hurtigste i min bane, baseret på snakken lige inden starten. Heldigvis var de andre ikke så meget langsommere end jeg var, så det var fuldkommen perfekt, jeg kunne bare svømme mit eget pace uforstyrret. Read on →

I dag kørte jeg den første afdeling af DM Triathlon Serien i Ikast. Distancen var minitri, dvs. 400 m svømning, 18 km cykling og 4 km løb, og det var en fed følelse at få sæsonen skudt i gang. Jeg havde i dagene op til puklet med at få Zipp’en konkurrenceklar, men det projekt kommer der en hel blog post om særskilt, en eller anden gang. Men det havde givet en hel del stress, må jeg sige. Read on →

I gamle dage (dvs. 90’erne) plejede jeg at køre så mange løb som muligt, men de senere år har det kun været en 2-3 stykker om året, og jeg vil egentlig gerne tilbage til bare at køre en masse ræs, i stedet for bare at have den enkeltstående jernmand at satse hele sæsonen på. Så næste triathlonsæson bliver for mit vedkommende bygget op omkring de 5 afdelinger af Danske Invest DM TRI serien 2015 plus Buresø 111 og DM på ½ jernmand distancen i Aalborg: Read on →

Det var noget af en pludselig indskydelse at jeg lige ville køre Hammel Tri EVENT. Jeg meldte mig til mandagen inden, og tænkte at det kunne da være meget sjovt, sådan lige at prøve kageformen (det modsatte af topformen) af på et minitri, efter et par måneders let og relativt lystbetonet post-ironman træning. Og det var bestemt sjovt. I hvert fald så vidt jeg husker, for det er nemlig i dag 14 dage siden jeg kørte løbet. Read on →

Ole Stougaard har skrevet en meget fin serie artikler om fedtforbrænding og hvordan man træner den til at blive bedre. Er du en sukkergris? Spis mere fedt, og forbrænd mere fedt Periodisk faste for bedre fedtforbrænding Fedtforbrændingstræning genoplivet… Læs dem, de er gode. Rådene ligger meget tæt på hvad jeg selv har praktiseret. Eller, jeg har i hvert fald forsøgt. I starten vil de fleste nok føle det ret hårdt at følge rådet i den sidste artikel, med at starte dagen med træning på tom mave. Read on →