Ironman Copenhagen 2016 Redux

Man kan ikke køre en Ironman uden at lære noget. Til Ironman Copenhagen var jeg i form til at køre en 9:et-eller-andet tid, og jeg klarede det jo fint på svømning og cykling, men løbet var der hvor jeg var udfordret. Selvfølgelig. Det er stort set altid der man mærker det, hvis man har lavet fejl tidligere i løbet.

Ting der gik godt

  1. Bevidsthed, Outward Consciousness meditation
  2. Svømning med overskud og fart
  3. DEATH BEFORE DNF!

1. Bevidsthed

Allerede før starten faldt jeg ind i en meditationteknik der hedder Outward Consciousness. Det er i hvert fald det jeg har lært det hedder, der er sikkert flere navne for det.

Grundlæggende går det ud på at vende bevidstheden ud i omgivelserne, at hele verden omkring en er noget der foregår i ens egen bevidsthed. Det kortslutter totalt al nervøsitet, og gør hele oplevelsen meget bedre og større, man oplever, føler og fornemmer mere.

Det var ret fedt, og næste weekend skal jeg lære mere om meditation, og det glæder jeg mig meget til.

2. Svømning

Jeg svømmede konservativt, og havde mægtigt overskud hele vejen.

Svømmestarten var med rullende start, 6 mand (m/k) hvert 5. sekund, og det gav en fantastisk ro på hele svømningen. Det var perfekt.

3. DEATH BEFORE DNF!

Man udgår ikke af en Ironman, med mindre man vil dø af at gennemføre. Eller i hvert fald gøre relativt langvarig skade på sig selv. Sådan er det. Og jeg overvejede på intet tidspunkt at udgå, jeg havde konstant forkus på det jeg kunne gøre for at fortsætte.

Jeg kunne sikkert have været 10 minutter hurtigere hvis jeg havde fokuseret på at hive den bedst mulige tid hjem, men jeg må indrømme at da jeg kunne skyde en hvid pind efter en 9:et-eller-andet tid var der ikke det store incitament til at prøve at komme under 10:45 eller hvad der nu havde været muligt, specielt da mit ur havde ramt en eller anden og stod stille på 53 minutter efter svømningen, så jeg ikke anede hvad min tid var. Der var ikke noget at sigte efter.

Ting der gik galt

  1. Pulmåleren svigtede under svømningen
  2. Jeg kørte nok en anelse for hurtigt på cyklen
  3. Kunne ikke rigtig absorbere sukker fra omkring 120 km på cykelturen

1. Pulsmåleren

Jeg troede først der var kommet vand pulsbæltet, men det har vist sig at være batteriet der døde. Meget underligt, for det var lige blevet skiftet 3-4 uger før løbet, og der havde ikke være nogen “Low Battery” advarsel på min Fenix 3, så jeg ved ikke helt hvad der er at lære af det. Det var bare et dårligt batteri.

Det eneste jeg kunne have gjort var at have et ekstra pulsbælte i T1 og måske T2, men i betragtning af at der er første gang i over 20 år som pulsmålerbruger jeg har oplevet det her problem, så tror jeg ikke det kan betale sig at se det som andet end sort uheld. Det kommer nok ikke til at ske igen.

Nå ja, og så det at tidtagningen blev stoppet på en eller anden måde, sikkert nærkontakt med en anden svømmer, ved 53 minutter på svømmeturen. En anden ting jeg aldrig har været udsat for før, og jeg har brugt min fēnix 3 til en del løb efterhånden. Så jeg anede hvad min tid var, jeg regnede bare, ganske korrekt, med at det var i omegnen af en time. 1:00:47 sagde den officielle tid.

Jeg kunne godt finde på at svømme og cykle uden ur på halv og hel Ironman i fremtiden, og først tage det på i T2, for det er alligevel først på løbeturen det er vigtigt, og det er lidt nemmere at få våddragten af uden uret. Så skal jeg bare leve uden at kunne se min totale tid, men det kan jeg nok også fint klare.

2. Cykel pacing

Uden pulsmåler måtte jeg køre på fornemmelsen. Det syntes jeg faktisk gik rigtig godt, men jeg har nok kørt lidt for stærkt. Det ekstremt frustrerende er bare at jeg ikke er sikker, og jeg har ingen data af nogen art til at finde ud af det. Havde jeg bare haft et powermeter til at støtte hypotesen havde det været meget nemmere, men det har jeg ikke. Så jeg er bare frustreret over det, og sådan er det.

Det er muligt jeg kørte OK, men jeg kan også have kørt med en 5-10 bpm højere puls end jeg burde. Sandheden kommer jeg ikke til at finde, nogen sinde.

3. Energi

Jeg indtog GU Gel undervejs. Jeg havde trænet med det, og testet det på lange hårde ture, og det havde ikke givet problemer. Men på selve dagen mkring 120 km på cykelturen havde jeg let kvalme, og maven føltes fuld, og jeg vidste at det eneste der var at gøre var at drikke rent vand et stykke tid. Det blev til næsten resten af turen.

Lige før jeg begyndte at få det dårligt var jeg kommet til at tage en flaske med elektrolyt drik i stedet for rent vand. Måske det var det der tippede læsset.

Jeg tror at jeg i fremtiden bare vil køre med hvad der nu er at få på rutens depoter, for det virker lettere tilfældigt hvad der virker og ikke virker på en given dag. Min mave er ikke specielt fint følende med energidrikke, de er alle sammen OK, dem jeg har prøvet, så det der med at have egen energi med hele vejen er rimeligt uvæsentligt for mig.