Nyt Look

Den opmærksomme læser vil bemærke at liebach.me har fået nyt look.

Det er sket da jeg var godt og grundigt træt af at køre Octopress med alle dens dependencies på alt muligt og umuligt Ruby knald. Ruby er i sig selv helt fint, men jeg fandt mig selv flere gange ude af stand til at skrive et nyt indlæg fordi en eller anden Ruby gem flegnede ud over et eller andet andet, og flere gange tog det mig et par dage inden jeg fik tid til at finde fejlen. Og det er bare sindssygt trælst.

Alt det ville sikkert ikke være det store problem hvis jeg brugte Ruby i det daglige, men det gør jeg ikke, så der skulle noget andet til.

Og det andet blev til Hugo. Hugo er skrevet i go og er mange, mange gange hurtigere end Octopress nogen sinde var.

Som altid er der en indlæringkurve når man tager noget nyt i brug, men Hugo har nu været ret nem.

Dem der gider kan se koden bag sitet, og hele historikken, på Github.

Slut på denne lille lækre reportage fra nørdland (“la-la land”), i morgen (håber jeg), er det tilbage til det almindelige triathletiske indhold her på sitet med en løbsberetning fra dagens Holstebro Triathlon 2016, så giv ikke op.