Buresø 111 Triathlon 2015

Så oprandt dagen for årets første lange event, Buresø 111. Samtidig var det første gang nogen sinde på distance 1000 m svømning, 100 km cykling og 10 km løb. Et meget cykeltungt triathlon.

Vi var taget over for at besøge noget familie på Amager nogen dage, og det var praktisk da checkin lukkede kl. 08:15, næste umenneskeligt at nå fra Randers, omkring 3½ times kørsel væk. Vi var fremme i god tid omkring 07:30, checkede ind og fik stillet an.

Hele setupet var meget afslappet, og det hele var lagt an på at være mere et træningsløb end noget andet. Race briefing foregik i skiftezonen, hvorefter alle slentrede afslappet ned til selve Buresø. Det var samtidig lejlighed til at studere turen fra søen til T1, der var en hel del trapper.

Da hele tidsplanen var skredet noget blev starten udskudt lidt, og det gav lidt tid til at varme mere op. Vandet var perfekt temperatur, hverken for varmt eller for koldt. Og der er virkelig meget smukt omkring Buresø.

Lige efter starten på Buresø 111 2015

Starten gik, og der var ikke de store problemer med slåskamp, men der var dog en del der svømmede over evne de første 200-300 m, for pludselig var der en masse jeg svømmede forbi igen. Og så lå jeg relativt alene med et lille hul op til det jeg tror var en ret stor frontgruppe. Navigationen var nem, der var bare 2 store bøjer med 100-200 m imellem man skulle med uret rundt om. Efter lige under 16 minutter var de 1000 m overstået, og den stod på trappeløb. Jeg valgte dog at gå i lange skridt op i stedet, det var næsten lige så effektivt som at løbe, men meget mindre energikrævende. Oppe ved cyklen kom jeg helt ud af våddragten, og så var det ellers bare afsted ud på de 5 omgange af 20 km som cykelruten bestod af.

Der gik lidt tid inden jeg kom i skoene, men lige inden jeg kom ud på selve Slagslundevej var jeg i skoene, og så var det bare om at køre.

I starten var der også den sædvanlige traffik, med deraf følgende “intervaltræning” for at køre inden for reglerne. Desværre så jeg ret mange der benyttede sig af at der ikke var hverken officials eller dommere på ruten, eller nogen konsekvenser af at drafte, så jeg så flere der lå en meter efter den forankørende og bare blev trukket igennem lige så længe jeg kunne se dem. Svagt. Det gjorde mig lidt mopset, men jeg gav slip på det og kørte bare mit eget løb efter reglerne.

Efter 20-30 km tyndede det ud, og tempoet blev helt jævnt næsten hele tiden.

Ruten var i jævnt rullende bakker hele tiden, men aldrig noget stejlt, det var alt sammen på den store klinge, og på nær to lidt småfarlige 90º sving fra sideveje ud på større veje med høj hastighed, var ruten ikke teknisk. Der var omkring 4 m/s vind, ikke noget særligt.

Det er langt at køre 100 km race, uanset hvordan man ser på det, og de sidste 2 omgange måtte jeg kæmpe lidt en gang imellem, men heldigvis kom min indre DJ mig til undsætning og spillede lidt blid Slayer for mig når jeg havde det lidt hårdt. Det var dejligt. Det var nok min aggression mod de få draftere jeg så på turen der gjorde det blev den sang…

Det var en lettelse at være færdig med cykelturen. Jeg havde med vilje kørt efter en god cykeltid, og så måtte løbet blive hvad det nu kunne, det var OK hvis det ikke blev hurtigt.

Cykeltiden blev 02:45:47, en gennemsnitshastighed på 35,3 km/t (ruten var kun 97,62 km i følge min GPS), og det var slet ikke skidt. Jeg ville have været tilfreds med 34 km/t, og 36 km/t var drømmemålet. Det er iøvrigt interessant at bemærke at til Ikast Triathlon kørte jeg 35,4 km/t i snit på en minitri med kun 18 km cykling. Formen er vist fint på vej.

Da jeg hoppede af cyklen ind i T2 var jeg tæt på at have så meget fart på at jeg røg igennem afspærringen, men nåede lige at komme rundt og ind i T2. Fandt mine løbesko og parkerede cyklen, hjelm af, sko og solbriller på, og så afsted.

Løberuten var 3 omgange med 2 180º vendinger på hver. Specielt den første var slem da den kom lige efter 30 m stejlt nedad, og så rundt og op ad bakken. På første omgang startede den bakke nogle meget ubehagelige stik i lårene af begyndende krampe, og jeg tænkte bare “Fuck!”, men fortsatte. Og efter en god km gik det i sig selv igen. Heldigvis.

Jeg holdt bare på med omkring ½ ironman tempo i løbet, og det var fint, jeg havde ikke så meget mere at give af end det. Jeg fik også givet Lis en highfive på hver omgang, det var dejligt lige at se hende og få lidt moralsk opbakning.

Efter at have løbet i 47:49 kom jeg i mål i tiden 03:53:11, samlet nummer 30 ud af 134 startende herrer.

Endelig i mål ved Buresø 111 2015

Det var en god dag, og spændende at prøve en ny triathlon distance. Det bliver ikke sidste gang.