Furesø Triathlon 2015

Jeg fik en TREDJEPLADS i M40-44! Fuck yeah!

Og ja, jeg fik også tidligere en andenplads til Mariagerfjordtri, men her var det til en afdeling af DM Triathlon Serien, iTryToFly i og ved Furesøen på den lange 1500-40-10 distance. En størrelsesorden til forskel i prestige efter min mening, og i Mariagerfjordtri var det kun førstepladsen der blev kaldt op, så der var ikke nogen podieoplevelse i det for mig.

Men, for nu lige at spole lidt tilbage og få en rigtig løbsberetning fra starten af, så startede jeg lørdag sidst på eftermiddagen med den lange køretur over til min Far og hans kones hus i Farum, 10 minutters kørsel fra starten. Det var helt perfekt at kunne få en normal nattesøvn, da race briefing først var kl. 10:30, og min start var kl. 11:30, hvor alle mænd der skulle køre den lange startede.

Der var ca. 400 m fra svømmeexit og op ad bakke til skiftezonen, og jeg fik gået og småløbet lidt frem og tilbage ad den tur efter racebriefingen for at få afleveret min taske, og så tilbage og gøre klar til start, en god indbygget opvarmning i layout af hele stævnet. Mægtig smart. Knap 20 minutter før start var jeg klar og hoppede i vandet ved Furesø Bad og fik svømmet lidt frem og tilbage, og var også ude at kigge på sigtelinier fra start og ud til første bøje, samt vending omkring det sidste hjørne, hvor man skulle omkring ud på anden omgang på svømmeruten og når man skulle ind til afslutningen af svømningen. Det var godt lige at få set hvordan det så ud når man lå i vandet.

Et par minutter inden start placerede jeg mig ved start linien, lige bag de hurtigste, for det plejer at være lige der det passer mig. Jeg kan ikke være med de hurtigste, men jeg er generelt en af de hurtigste i den næste gruppe, og det holdt også stik i denne omgang.

Der var ikke det store drama i svømningen, det var bare derudaf i jævnt hårdt tempo.

Ved afslutningen af svømningen nåede jeg lige at se der stod 22:et-eller-andet på uret (22:35 officiel tid), meget tilfredsstillende, og så var det ellers den lange 400 m løbetur op ad bakke til T1. Det var en lang tur, men det gjorde at der ikke var noget stress med at kravle ud af våddragten.

Skiftezonen var en langstrakt affære på ca. 200 m med 4 rækker af cykler, så der var også langt at løbe inde i skiftezonen. Jeg havde bemærket at der stod to store træer på højre side af vejen, først en eg og så en bøg, og så lige efter kom min plads til venstre når jeg løb op ad midtergangen, så jeg fandt min cykel super nemt og påbegyndte få-benene-ud-af-våddragt dansen og fik smidt våddragten i min kasse uden at der stak noget uden for så jeg ikke fik tidsstraf, fik hjelmen på og tonsede så afsted mod cykelstarten og hoppede på cyklen.

De første 100-200 m var svagt op ad bakke, så jeg havde sat cyklen i et lidt lavere gear end normalt, og trådte så oven på skoene til jeg var over stigningen, inden jeg begyndte at komme i skoene. Der var lidt trafik i starten, men ikke noget der gjorde det svært at undgå at ligge på hjul, og hele cykelturen var temmelig ukompliceret med 4×10 km på en ud-hjem rute hvor det fjerneste vendepunkt var rundt på nogle veje ved Skovbrynet station hvor man lige kunne slappe lidt af ned ad bakke vende rundt med 40-50 km/t og så tons op ad bakke og så de 5 km tilbage til en vending omkring en kegle ved skiftezonen. Kun svage stigninger, nærmest ingen vind, fuldkommen ukompliceret og hurtigt.

Efter første omgang lå jeg stort set alene hele tiden. omkring halvvejs kom der to forbi mig med en dommer på slæb der gav begge rødt kort. Det var dejligt at se aktive dommere, og masser af dem. Ved ikke hvad de to fik rødt kort for, det var sket bagved mig.

Hele turen kørte jeg med solidt pres på, jeg ville nemlig afprøve en teori om at jeg generelt tager den lidt for meget med ro på cyklen, og at hvis jeg lader være med det og lige yder lidt ekstra så vinder jeg mere på cyklen end det lidt jeg sætter til på løbet, hvis jeg da ikke bare løber lige som jeg plejer. En teori der viste sig at holde stik.

Samlet cykeltid blev 1:06:07, 36,3 km/t i gennemsnit.

Jeg kom af cyklen i flyvende stil og løb så hele den fulde længde af skiftezonen og så ind i skiftezonen og finde min plads. Igen var mine landemærker med træerne gode at have, og jeg fik parkeret cyklen, smidt hjelmen i kassen og taget solbriller og mine hurtige Salming sko på og så afsted.

Cirka 10-20 m ude af skiftezonen kom en konkurrent forbi, det vist sig senere at være vinderen af min aldersgruppe der løb under 37 minutter, ikke et tempo jeg kunne gøre noget som helst ved. Jeg lagde mig bare ind i race pace, holde kadencen højt, indånding i 2 skridt, udånding på 2 skridt, tempo, tempo, tempo. Holdt fuldt fokus og havde det præcis så progressivt ukomfortabelt som man skal have det når man kører ræs. Blev overhalet et par gange, men overhalede selv lidt flere, og følte mig meget godt tilfreds med det. Det er ikke løb der er min store styrke, men jeg løb virkelig godt. Et par dage inden løbet havde jeg løbet 3×1 km i race pace og fundet tricket med bare at fokusere på min rytme med vejrtrækning og skridt og løb sidste interval på 4:08, så det løb jeg og tænkte, 4:08, 4:08, 4:08 … det var sådan det føltes at jeg løb.

På et tidspunkt kiggede jeg ned på uret og så at det viste 5:00/km! Det var jo tydeligvis totalt på stoffer det ur, så det gad jeg ikke kigge på, og det var jo også lidt op ad bakke på det sted, så jeg fortsatte med at løbe 4:08/km i mit hovede og så aldrig mere på uret, ud over den ene gang (det var vist lige omkring 3 km).

Jeg sluttede stærkt og kom ind i mål med en løbetid på 44:23 (omgangstider på 10:11, 11:10, 11:29 og 11:33), en samlet tid på 2:19:05 og en tredjeplads i min age group.

Min far stod i målområdet og tog imod og hjalp mig lidt. Jeg fik guffet et par bananer i mig og drukket en liter vand mens jeg sad og blev normaliseret og lige så langsomt holdt op med at ryste på hænderne.

Der var sat nogle skærme op så man kunne checke sine tider, og jeg gik hen og så mine tider og var rigtig godt tilfreds med med specielt min løbetid og ganske OK svømmetid. Og egentlig cyklede jeg jo faktisk også helt vildt godt. Det var bare den meget lange løbetur fra svømning og op til T1 der snød mig lidt. Faktisk kørte jeg jo mega stærkt, hele vejen.

Efter at have sundet mig gik jeg ned til Furesø Bad og fik mig et dejligt koldt brusebad, der var nemlig ikke noget varmt vand, og kom i noget civilt tøj igen. Min far gav et dejligt pommes-frites baseret måltid i kiosken, og så traskede jeg op for at få fat i min cykel og få pakket, men skiftezonen var lukket da elite herrerne kørte på det tidspunkt. Nå, så kunne jeg jo stå og kigge på præmieoverrækkelsen for de forskellige age groups, og tænkte at jeg da burde have checket hvad placering jeg fik, og at det var godt jeg havde min Randers Freja Triathlon t-shirt på hvis jeg nu skulle komme på podiet, en tanke jeg straks slog hen igen, for det sker jo aldrig til et DM serie ræs for mig …

Da det så endelig var tid til Herrer 40-44 år kom det pludselig fra speakeren “Og på tredjepladsen har vi Morten Laibak [sådan udtaler de fleste mit efternavn forkert ‘libak’ er korrekt, red.] fra Randers Freja Triathlon!” Wow! Så jeg kom op på podiet og vandt et par hvide Nike løbesokker. Helt vildt fedt at komme på podiet, for første gang i min karriere, og så som sådan en overraskelse, jeg huskede endda at give pænt hånd til nummer 1 og 2. Og sokkerne var endda den rigtige størrelse.

Efter mit podiechok fik jeg hentet cykel, og mens jeg var ved at pakke våddragten ned blev mit startnummer udtrukket i lodtrækningen om en Garmin Vívofit 2 activity tracker.

Og således begavet kunne jeg traske op til bilen og få den pakket og trille de godt 300 km hjemad.

Sikken vidunderlig dag.