Holstebro Triathlon 2015

Klassikeren Holstebro Triathlon, nærmest det uofficielle klubmesterskab i Randers Freja Triathlon, blev kørt i dag på distancen 650 m svømning, 30 km cykling og 7 km løb.

Vejret var dejligt, omkring 13-14ºC, 3-5 m/s vind og lidt halvskyet, så alt i alt meget hurtigt vejr.

Svømningen foregik i svømmehal i 50 m bassin, og jeg var den hurtigste i min bane, baseret på snakken lige inden starten. Heldigvis var de andre ikke så meget langsommere end jeg var, så det var fuldkommen perfekt, jeg kunne bare svømme mit eget pace uforstyrret.

Da jeg kravlede op af vandet var der bifald, hvorfor? Det gik op for mig da jeg løb ud mod T2 at det var fordi jeg var først ude af vandet i mit heat. Vildt! Det har jeg aldrig prøvet før.

Jeg fandt cyklen helt uden problemer, tog nummerbæltet på og fjumrede så lidt med hjelmen og måtte bruge 5 sekunder ekstra på at få styr på det. Men så afsted, ud på cyklen. Efter 100 m tabte jeg drikkedunken jeg havde på styret, ingen anelse om hvordan det skete, og jeg besluttede at fortsætte uden, i stedet for at vende om og samle den op.

Den første del af cykelruten er på krogede veje og flisebelagt gågade, så det var lidt svært at finde det rigtige sted at komme i skoene, men det lykkedes uden uheld, og jeg fik også trykket på lap knappen på min Garmin inden jeg havde fået cyklet alt for langt.

Da jeg ikke mere havde noget vand med, følte jeg mig selvfølgelig ekstra tørstig hele vejen på cyklen, men det var vist bare rent psykosomatisk tørst. Det betyder ikke ret meget på 50 minutter.

Cykelruten er relativt flad, kun få procent på stigningerne, så den er rar at køre. Brugte nogle af ned ad bakke sektionerne til lige strategisk at lette trykket på pedalerne lidt, og gav den lidt mere gas op ad bakke. det gik rigtig fint, og selv om jeg havde spottet nummer 2 i mit heat nåede han aldrig inden for 100 m.

Jeg havde hele cyklingen alene i front. Fed følelse.

Kom flyvende ind i T2, lige efter bogen og havde et komplet problemfrit skifte til løb.

Men mine ben var ikke lige helt 100% skarpe. Eller de føltes i hvert fald ikke sådan. Så efter 100 m løb kiggede jeg lige hurtigt på uret og så til min store fortrydelse at der stod 5:00/km på det. “Åh nej, ikke sådan en dag” tænkte jeg, og besluttede mig så for bare at knokle afsted, og sagde til mig selv at “des hurtigere du løber, des hurtigere er det ovre” — og som sagt så gjort.

Jeg blev heldigvis også bedre tilpas i løbet af turen, og jeg blev nok også snydt af at den første del af ud-hjem løberuten er lidt op og ned og med en masse sving, så den del er bare langsom.

Jeg tabte en placering til en fra Herning lige før 3 km, og omkring 5 km kom der en mere forbi. Lidt inden den sidste del af løberuten, hvor det igen var de krogede gader, kastede jeg et blik bagud og så en der var ved at hente mig kun ca. 50 m bagved. Shit! Jeg ville bare ikke tillade en mere at komme forbi.

Så jeg satte farten op og skar hjørnerne og gjorde alt hvad jeg kunne for ikke at blive hentet. Med 100 m til mål kunne jeg mærke på tilskuernes reaktion at der var tæt opløb, jeg kunne bare mærke han var tæt på, så jeg kastede et lynhurtigt blik bagud og fornemmede, mere end jeg så, at han var bare 5 m fra mig, eller noget i den stil. SPRINT! Fuld fart.

Jeg klarede den, og holdt min 3. plads i mit heat, og krydsede mållinien med 27 km/t.

Spurten

Og løbeturen var faktisk OK med et gennemsnitligt pace på 4:28/km. Slet ikke den katastrofe jeg havde set for mig med mit første kig på uret. Så jeg skal bare lade være at kigge på uret, så kan jeg koncentrere mig om at give den gas, uden drama.

Alt i alt et rigtig godt ræs.

Selvfølgelig fik jeg ikke en samlet 3.-plads, der var også andre heats, men en samlet 7.-plads er da vist noget af det bedste jeg nogen sinde har præsteret. 2:43 op til 3.-pladsen, 6:48 op til 1.-pladsen.

Det giver mig virkelig blod på tanden, for jeg er jo kun i build fasen siger Phil, jeg har slet ikke peaket endnu. Jeg bliver kun bedre.

Det bliver en god sommer.

Da jeg skulle hente cyklen i skiftezonen var min tabte cykelflaske på magisk vis dukket op og stod ved mine løbesko. Tak til hvem det end var der havde stillet den der.

Og tak til Søren Bundgaard Pedersen‎ for billedet.