Hammel Tri EVENT 2014

Det var noget af en pludselig indskydelse at jeg lige ville køre Hammel Tri EVENT. Jeg meldte mig til mandagen inden, og tænkte at det kunne da være meget sjovt, sådan lige at prøve kageformen (det modsatte af topformen) af på et minitri, efter et par måneders let og relativt lystbetonet post-ironman træning.

Og det var bestemt sjovt.

I hvert fald så vidt jeg husker, for det er nemlig i dag 14 dage siden jeg kørte løbet. Jeg slacker den nemlig rimeligt hårdt på bloggen her. Og sådan er det.

At køre ræs en lille 20 minutters køretur hjemmefra er godt nok nemt, det vil jeg gerne gøre mere af.

Jeg ankom og var lidt desorienteret, og sådan fortsatte det resten af dagen. Der var et meget lavt informationsniveau. F. eks. vidste jeg ikke hvor race briefing foregik, og der var lidt delte meninger om det var udenfor i skiftezonen, eller inde i svømmehallen, da jeg spurgte de andre deltagere i omklædningsrummet. Jeg satsede forkert på svømmehallen, så da jeg sammen med de andre opgav at vente og gik ud i skiftezonen nåede jeg kun at få de sidste 30 sekunder af briefingen. “Nå, skidt pyt, der er vel ikke så meget nyt i sådan en briefing.” tænkte jeg og gik ind og gjorde mig klar.

Jeg havde hørt fra en klubkammerat at jeg skulle starte i 4. heat, så det var fint. Jeg havde inden briefingen lige nået 200 m let svømning, så det var ikke helt en koldstart. Jeg var lidt bekymret over at se der blev startet 11 i hvert heat i et 25 m bassin uden banetove i. Det så farligt ud. Og man skule selv tælle baner, jeg vil tro en del talte forkert. Ikke af ond vilje altså, men det er bare det der uvægerligt vil ske under sådanne forhold.

Jeg er ret sikker på jeg talte banerne rigtigt, min Garmin var i hvert fald ening med mig om at jeg havde svømmet 400 m, så jeg sprang glad op og ud på cyklen og havde en uproblematisk T1, jeg havde gået turen fra svømmehallen til T1 igennem inden start. Det var der andre der ikke havde, der var en fyr der tog turen ind i damernes omklædning, 10 sekunder senere kom han ud igen, og tog så den rigtige vej ind igennem herreomklædningen. Det så sjovt ud.

Cykelturen var afmærket med laminerede A4 ark der var sat op, og grafikken var noget sort stregtegning og en gul pil der var svær at se på den hvide baggrund, og stregerne gjorde det forvirrende at aflæse hvad vej pilen pegede. jeg lærte det efter et par sving.

Jeg lærte også at jeg skal huske at checke om mine gear virker inden start, for det viste sig nemlig at det ene Di2 kabel var hevet ud af samleboxen, så da jeg trykkede på knappen skete der ingen ting. Jeg trode først batteriet var fladt, men heldigvis ikke. Pyha. Et kort 30 sekunders stop, og så var jeg kørende i valgfrit gear igen, efter at have plugget ledningen ind i samleboxen igen.

Cykelruten var fin, udfordrende og med lidt vind, så det var dejligt. Og temperaturen var passende til bare at køre i tridragt.

På et tidspunkt så jeg den forankørende overse en sving, jeg råbte “HEY!”, men han var over 50 m foran ude i vinden, så han hørte ingen ting. Ærgeligt.

Skiltningen på cykelruten var ikke helt optimal, og det var da kun fordi jeg var en smule kendt i området, og havde kigget grundigt på kortet inden, at jeg kunne gætte rigtigt et par steder hvor jeg var i tvivl. Og derudover var der et lyskryds man skulle igennem 2 gange undervejs, og der var ingen der stod og gelejdede en igennem. Måske der var nogen der kørte over for rødt. Måske. Ikke så godt, og potentielt ret farligt i en konkurrencesituation.

Men jeg havde en god cykling, kørte på fornemmelsen og havde det sjovt. Ruten fik jeg til 17,4 km, så den var lidt kort, men det generer mig ikke, så længe det bare er det samme for alle.

Ind igennem T2 for at stille cyklen taber jeg den ene sko, så den må jeg lige tilbage og samle op, men ellers går skiftet fint, og jeg kommer ud på løbet og giver den bare gas. Det er fedt at tonse løs på den måde i så kort en konkurrence, og løberuten gik meget igennem skov, og det var rigtig dejligt. Det eneste dårlige var at Randersvej skulle krydses både på ud- og hjem-turen, det var lidt farligt, og jeg måtte lige vente et par sekunder på biler begge gange. Og igen, ingen vejvisere lige der, kun lige et par hundrede meter før hvor han stod og advarede på ud-turen.

Men jeg undgik at løbe forkert, og gav den bare gas, og kom i mål i tiden 59:13, og jeg var meget tilfreds med at komme ind under en time.

Efter løbet kunne jeg høre på folk at der var mange der var cyklet og løbet forkert, nok næsten 50% af deltagerne. Meget ærgeligt at det er den slags der kommer til at betyde noget for det sportslige resultat.

Så jeg håber de næste år har banetove i bassinet, banetællere, og mange flere vejvisere ude på ruten, samt nogen til at styre lyskrydset så man ikke kan komme til at køre over for rødt. Og jeg vil mene krydsningen af Randersvej skal elimineres på løberuten, den er for farlig.

Det var tydeligt at det var første år de afholdt løbet, så jeg er sikker på det bliver meget bedre næste år.

Men jeg havde en rigtig god oplevelse ellers, og vil bestemt overveje at køre løbet igen næste år. Det er så hyggeligt med minitri’er.