Challenge Roth 2014 Redux

Challenge Roth gik ikke helt som jeg kunne have ønsket mig i år. Kramper i lårene ved omkring 130 km på cyklen gjorde at jeg måtte tage den noget mere med ro end normalt de sidste 50 km, og, mod forventning, fik jeg det ikke bedre da jeg startede på “løbeturen”, som endte med at jeg måtte gå omkring ⅔ af turen, som tog over 6 timer.

Splits, med links til TrainingPeaks data:

For en sluttid på 13:11’47”.

Jeg får normalt meget sjældent krampe, og kan ikke huske at jeg nogen sinde før har fået krampe i lårene på cyklen, så det er højst usædvanligt for mig.

Samtidig kører jeg heller aldrig med noget ekstra salt af nogen art i en Ironman, det har aldrig været nødvendigt før, men jeg har heller aldrig kørt så varm en Ironman før. Så dér er nok en del af forklaringen.

Det var ikke fordi jeg følte mig plaget af varmen på dagen, ikke en gang med min Giro Selector med visir på, som er en ret varm og tæt hjelm. Det var vist heller ikke over 30ºC på noget tidspunkt, og selvom det var 28-30ºC fra omkring middagstid, så var det til at klare, specielt da der kom et tyndt men ret ensartet skydække på løbeturen. Det kunne have været kvælende varmt at løbe de lange stræk langs kanalen ellers.

Til gengæld havde det været meget varmt i dagene op til, med brændende sol fra en komplet skyfri himmel. Dagen før da jeg checkede cyklen ind og skulle til race briefing var der vist helt op til 34ºC, let vind. At komme inde fra og ud i brisen føltes lidt som at gå ind i en føntørrer. Jeg svedte i mange timer den dag, også lidt mere end nødvendigt, da jeg var i alt for god tid til race briefing. Jeg havde næsten 2 timer at fordrive inde i Roth, så jeg prøvede at sidde inde i den køligere hal og fordrive tiden, men det blev ret hurtigt kedeligt, så jeg kom til at gå lidt for meget rundt og kigge på expo’et i varmen, og det var ikke holdbart. Så jeg tog til racebriefing på fransk, som udemærkede sig ved at være en time tidligere end den på engelsk som jeg havde planlagt at tage til. Og jeg forstår ikke fransk, men så kunne jeg da i hvert fald sige at jeg havde været til briefing, hvis nogen spurgte, og kom tidligere hjem til Schloß Kornburg. Men jeg havde også læst den udsendte 17 siders PDF ret grundigt igennem inden, så der var ingen overraskelser. Sidste år havde jeg også skippet briefingen, da teltet havde været så overfyldt at jeg ikke kunne komme til at stå så jeg kunne høre og se hvad der blev sagt.

Derudover har jeg heller ikke været i helt så god cykelform i år som sidste år. Jeg skulle have trænet mere, simpelthen. Min løbeform var som sidste år, men det hjælper intet hvis ikke cyklingen er god.

Og min Garmin 910XT crashede præcis halvvejs på løbeturen. Ekstremt irriterende, og heller ikke noget jeg har oplevet før.

Så det jeg har lært af det er:

  • Brug ekstra salt, SaltStick ligner en god løsning.
  • Mere ro, mindre tid på benene, og mindre sol og varme, i dagene inden. Det er totalt en rookie mistake at lave.
  • Cykle mere og bedre, hvis jeg skal køre ironman — specielt lange ture.

Havde jeg bare fået 2 af ovenstående punkter på plads tror jeg kramperne kunne have været undgået.

Og så har jeg en fornemmelse af at jeg med fordel kan lægge træningen om. I år har jeg brugt en meget mere intensitetspræget forberedelse, og det gjorde at jeg efter nogle måneder gik ret kold i træningen, var virkelig træt, og havde 4-5 uger hvor jeg bare hang i med neglene, og næsten fik trænet de timer jeg skulle, men orkede ikke intensiteten. Og så blev jeg syg en uge.

Der mangler nok noget aerob base at bygge intensiteten oven på. så det vil jeg arbejde på dette efterår. Men det vil jeg skrive mere om i næste blog post her…